Tak fordi du tilmeldte dig mit nyhedsbrev. Det sætter jeg stor pris på!

Jeg skriver KUN til dig, når jeg har noget på hjerte – og når jeg mener, at du og mine øvrige læsere kan have interesse i det, jeg måtte skrive ud om.

Som lovet, får du her 7 tips til oplevelser, du ikke må misse:

1. Berlin på cykel

Har du ben og luft til det, bør du leje en cykel, når du besøger Berlin. Der er masser af plads på gader og fortov til at komme sikkert omkring – og bilisterne er vant til cyklister.

Læs mere om Berlin på cykel her.

Cykel i Berlin, Brede fortorv

2. Tag en “selfie”

Rundt om i Berlin står hundredvis af “fotobokse”, hvori du kan få taget pasfotos. Om du er afsted alene, med kæresten eller en flok venner, finder du måske turens bedste minde i en af disse bokse. Hop ind og tag en selfie på gammeldaws manér.

3. Wellness

Berlin er propfuld af spa- og wellnesscentre. Desværre markedsfører de sig dog ikke for godt, og det kan derfor være svært at finde et godt wellnesstilbud for danskere som du og jeg.

Jeg har skrevet en lille guide til wellness i Berlin her.

Berlin Wellness Oversigt

4. Slap af!

Storbyferier har det med at blive travle og forjagede, hvis ikke man passer godt på. Der er så mange ting og seværdigheder at se, at man somme tider glemmer at tage den lidt med ro og nyde nuet. Find dig en liggestol langs Spree eller snup en kop kaffe på en fortovscafé og nyd synet af den smukke by.

Berlin Café ved Spree

5. Se Berlin fra oven

Der findes flere muligheder for at se Berlin foroven – og dette syn bør du ikke snyde dig selv for. Om du vælger TV-tårnet eller Berlins “Weltballon”, er det en god ide at booke plads på forhånd, da der ellers kan være lang kø.
Berlin fra oven

6. Berlinsk Frühstück

Bor du på hotel i Berlin, giver det god mening at benytte sig af hotellets restaurant, som sikkert serverer morgenmad hver morgen. Selvom denne er inklusive i prisen, bør du prøve en klassisk morgenmadstallerken fra en af byens bagere eller caféer. Berlinerne forstår virkelig at gøre den slags lækkert!

Frühstuck i Prenzlauer Berg

7. Gå på marked

Er du i Berlin ultimo november eller i december, er der naturligvis ingen vej uden om byens julemarkeder. Men også i årets øvrige måneder er der masser af markeder i Berlin. Hvad, f.eks., med et fødevaremarked i Prenzlauer Berg, loppemarkedet i Mauer Park, eller antik- og bogmarkedet i Mitte?

Marked på Kollwitzplatz Berlin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*