Får du, ligesom jeg (gjorde), svedige håndflader og nervøse træk i mundvigen, når der dumper indkaldelse til serviceeftersyn ind ad brevsprækken, er der godt nyt i denne artikel.
Ligesom så meget andet, er reparation og service af din bil nemlig også langt billigere på tyske værksteder ind på størstedelen af de danske.
Og hvorfor ikke udnytte det, når du besøger den tyske hovedstad?
Service på autoværksteder i Berlin
Lad os slå fast med det samme: Tyskerne ved godt, hvordan man skruer på biler. Også selvom du kører japansk, koreansk eller noget helt tredje. Du kan altså være ganske rolig, når du overlader din bil til et tysk værksted.
Hvad med garantien?
Som udgangspunkt er der intet i vejen for at få ordnet bilen hos et tysk serviceværksted. Har du en udvidet garantiordning med din bilforhandler, kan det dog være en god ide at tjekke op med dem – eller, endnu bedre, FDM.
Nogle serviceaftaler inkluderer services som Vejhjælp, rejseforsikring m.m. – og her er der gerne et krav om at man benytter autoriserede værksteder – i Danmark. Det skal du være opmærksom på – men måske er det rent faktisk sundt nok at få set aftalen efter i sømmene:
Personligt, havde jeg i et par år fornøjelsen af en Seat Serviceaftale med “gratis” vejhjælp, hvis jeg klarede reparationer og serviceeftersyn på Seats værksteder i DK. I forbindelse med en udskiftning af EGR-ventilen i vores bil, fandt jeg dog ud af, at der var flere tusinde kroner at spare hos andre værksteder end Seats egne. Altså, var den “gratis” vejhjælp finansieret af overpriser på service og reparation.
Den episode fik mig selvfølgelig til at fravælge Seat – og i dag benytter jeg Autobutler.dk til at finde den bedste deal i DK – og spørger desuden på priser i Tyskland, hvis jeg kan passe eftersyn og service sammen med et besøg i Berlin, Lübeck el.lign. Når jeg har fundet et værksted via Autobutler, tjekke jeg værkstedet på Din-bil.dk, hvor man kan finde oplysninger om samtlige værksteder i DK.