Selvom du ankommer til Berlin med fly, tog eller bus, er du på ingen måde bundet til offentlig transport eller taxa. Billeje i Berlin er billigere end i mange andre storbyer, hvis bare man ser sig lidt for.

Byen kan fint ses fra en cykel eller på gåben med lidt hjælp fra sporvogne og S- og U-bahn – men vil du handle i de store centre i udkanten af byen, besøge omkringliggende byer, koncentrationslejren Sachsenhausen el.lign., er det en rigtig fin løsning at leje en bil for en dag eller to.

Valg af udlejningsfirma

I Berlin er kampen om billejerne hård, og de forskellige udlejningsfirmaer slås konstant om at kunne tilbyde de laveste priser. Herunder er en række af de firmaer, du vil støde på, når du søger efter udlejningsfirmaer i Berlin (ikke-prioriteret rækkefølge).

  • Avis
  • Budget
  • Enterprise
  • Europcar
  • Hertz
  • Sixt
  • Thrifty

Prissammenligningssider

Over en seneste par år, er der skudt et utal af prissammenligningssider frem inden for alt fra hotel- til feriebolig- og biludlejning. Ikke alle disse sider er lige gode, og jeg anbefaler generelt, at du bruger etablerede prissammenligningssider som disse:

Privat udlejning

Har du mod på privat udlejning, er der gode penge at spare, selvom billeje generelt er billigt i Berlin. Ligesom deres lejligheder, lejer Berlinerne i stor stil også deres biler ud, når ikke selv de bruger dem. Der findes en række Facebook-grupper, hvori folk slår deres biler op – men det bedste overblik får du på nedenstående sider:

De bedste priser

De bedste priser på “ren billeje” finder du, uden tvivl, ved brug af ovenstående links. Der findes dog en måde at spare lidt ekstra kroner på – men det kræver, at du bestiller hotel og transport samtidig.

ford ka biludlejning berlin
Ford Ka – Perfekt til bykørsel 🙂

Pakkeløsninger

Flere prissammenligningssider er nu også begyndt at sammensætte pakkerejser, hvori du opnår ekstra store besparelser, hvis f.eks. Fly + Hotel + Biludlejning kombineres i samlet bestilling.

Det praktiske…

Når du lejer bil, er der en række ting, du skal være opmærksom på. Læs altid “det med småt”, selvom du benytter et kendt udlejningsfirma. I langt de fleste tilfælde er der intet at være bekymret over – men forsikringer, leje af ekstraudstyr o.lign. kan hurtigt løbe op, hvis ikke du er opmærksom på lejevilkårene.

Forsikring

Er der ansvarsforsikring på bilen, du lejer? Er der kasko? Hvor høj er selvrisikoen, og hvad dækker forsikringerne egentlig? Sørg altid for at undersøge forsikringsforholdene, før du sætter dig ind i din nylejede bil og kører derudad.

Ekstra chauffør

Sørg altid for at skriv alle personer, som ventes at benytte bilen, på lejepapirerne. Sker der en ulykke, hvor føreren af bilen ikke er noteret, dækker forsikringerne ikke de skader, der måtte ske på bilen.

Ekstraudstyr

Vær opmærksom på, at ekstraudstyr som GPS, børnesæder, håndbetjening o.lign. er dér, udligningsfirmaerne tjener rigtig gode penge.

  • GPS: En GPS med kort over hele Europa fås i dag fra 749 DKK. Rejser du flere gange om året, eller skal du være afsted i mere end en uge, vil det mange gange kunne betale sig at købe en GPS hjemmefra. Alternativt, findes der mange GPS-apps til smartphones, som fås helt ned til et par hundrede kroner – og som ikke kræver mobilsignal/roaming.
  • Barnesæde: Ligesom for GPS’en, får du også lov at betale for leje af en barnesæde. Ved vores seneste rejse til Spanien, nåede vi på to uger at betale mere for leje af barnesæde, end hvad sædet, vi lejede, rent faktisk koster i de danske butikker.
  • Håndbetjening: Håndbetjening er ikke lige noget, man tager med hjemmefra – men rejser I flere sammen, hvoraf nogle ikke behøver håndbetjening, vil jeg anbefale at lade dem køre. At køre i Berlin er meget lig at køre i de større byer i Danmark – og du går bestemt ikke glip af noget ved blot at sæde på passagersædet. Tværtimod, faktisk.

Hvor gammel skal man være?

Ligesom i Danmark, skal man være 18 år (og, selvfølgelig, have kørekort) for at kunne leje bil i Berlin. Der er dog penge at spare, hvis chaufføren er 25 år eller derover – og er vedkommende en kvinde, kan der tilmed være lidt at spare ved dét.

Find flere gode råd om billeje i udlandet på FDM’s hjemmeside, www.fdm.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*